Vandsøjletryk i jakker

Er du på udkig efter en vandtæt jakke, kan du støde på begrebet vandsøjletryk. Det er et udtryk for, hvor vandtæt materialet er. Her får du en guide til vandtæthed og vandsøjletryk (VST) i jakker.

Vandtæthed er meget vigtigt ifm. mange fiskejakker. Det har stor betydning at du ved, hvor meget regn din nye jakke kan stå i mod, inden du risikerer at blive våd.

Vandsøjletryk og vandtæthed i jakker

Hvad betyder vandsøjletryk?

Vandsøjletryk, også kaldet VST, er et mål for hvor stor en mængde vand, målt i millimeter, som 1 kvadratcentimeter stof kan modstå, før vandet trænger igennem stoffet. Jo højere vandsøjletrykket er, jo mere vand kan materialet holde til.

Hvor højt skal vandsøjletrykket i jakken være?

Hvor højt skal vandsøjletrykket så være i jakken, for at den er vandskyende, vandafvisende eller helt vandtæt?

0-2000 mm: Jakken er ikke  vandtæt, men er let vandafvisende.
4000 mm: Jakken kan tåle en let regn i kort tid.
6000 mm: Jakken kan tåle kraftig regn i kort tid, og let regn i en længere periode.
8000-12.000 mm: Jakken kan bruges i kraftig regn i nogle timer. Den kan også klare let regn over lang tid.
12.000+ mm: Jakken kan bruges til kraftig regn i en meget lang periode. Den anses som værende vandtæt.

Vandtæthed ved brug

Vandsøjletrykket i jakken er en god pejlepind for, hvor meget vand din fiskejakke kan modstå. Men det kan snyde lidt. For det er ikke helt underordnet, hvordan du bruger jakken. Under fisketuren er der typisk ikke yderligere belastning, så der kan du nogenlunde regne med vandtrykket. Men har du en rygsæk på, eller en slingbag, så vil der være mere tryk på ved skuldrene omkring remmene. Vandsøjletrykket falder derfor lidt i området der belastes.

Blæser det, påvirker det også søjletrykket. Vinden vil presse vandet mod stoffet, samlinger og lynlåse. Og på den måde kan det være svært at opnå 100% vandtæthed. Men tæt på.

Mangle typer af fiskejakker laves dog i materialer og på måder, så der tages højde for dette, og der dermed opnås 100% vandtæthed. Kraftige stoffer anvendes, der bedre modstår vind og vejr. Tapede eller svejsede syninger øger modstandsdygtigheden yderligere over for vand.

Tapede sømme er forseglede med en specialtape, der gør jakken vandtæt i syningene. Svejsede sømme er svejset sammen i stedet for at være syet sammen.

Der kan også anvendes specialiserede lynlåse, designet til at holde vandet ude. Eks. YKK AquaGuard lynlåse, som bruges på mange af Geoff Andersons fiskejakker.

Det er specielt vigtigt på vadejakker, hvor der virkelig er mulighed for at komme i kontakt med vand.

Se vores jakker her:
Fiskejakker
Vadejakker
Fiskeveste
Soft Shell jakker
Fleecejakker

Vandsøjletrykket falder når du bruger din jakke

Vandsøjletrykket i din fiskejakke bliver mindre med tiden. Og det vandsøjletryk du får angivet ved køb, viser kun vandtætheden for jakken i ubrugt stand.

Over tid vil din jakke blive udsat for slidtage, skidt, salt og vaskemidler. Det betyder at modstandsdygtigheden over for vand mindskes. Vandsøjletrykket i materialet mindskes altså over tid, i takt med at du bruger jakken.

Du kan ofte forlænge jakkens levetid og vandtæthed, ved at pleje din jakke. De kan gøres ved at vaske jakken ind i mellem, og anvende en genimprægnering på jakken. Hvor meget og hvor lidt vask jakken kan tåle, kan du typisk læse på vaskeanvisningen som følger med jakken. Men  overvej det gerne efter 4-5 ture i kraftig regn, eller flere fisketure med påvirkning fra saltvand. Overvej desuden at bruge et special vaskemiddel, der skåner fiskejakkens vandtætte og åndbare membraner bedre.

Åndbarhed i jakker

Udover at være vandtæt, skal den gode jakke også kunne lade dig komme af med din kropsvarme. Ellers risikerer du at svede og blive fugtig, og dermed også risikere at blive kold. Det giver hurtigt en ubehagelig oplevelse.

Jakkens materiale skal lade dig komme af med den overskydende fugt.

Det sikres typisk med en membran, der er under det yderste lag stof.

Åndbarhed eller MVP (Moisture Vapor Permeability), er et udtryk for den mængde fugt der kan transporteres ud gennem materialet. Jo højere tal, jo bedre er åndbarheden.

0-5.000 MVP: Fisketure uden voldsom anstrengelse.
5.000-10.000 MVP: Fisketure hvor du bevæger dig noget
10.000+ MVP: Fisketure med hård anstrengelse